Author: marketing

Samsø Kommune opsiger kontrakt med Bents Busser

Samsø Kommune har dags dato opsagt alle kontrakter med Bents Busser.

Årsagen til opsigelserne er begrundet i væsentligt mislighold af kontrakterne, hvor Bents busser i en periode siden 1. september ikke har haft de nødvendige tilladelser og ikke har kunnet levere den forventede service 13. og 14. september.

Samsø Kommune har en midlertidig aftale på plads for skolekørsel, genoptrænings-, læge-, og visiteret kørsel i næste uge.

Samsø Bus har aftalt, at DK-bus i samarbejde med MA-taxi fortsætter med at køre skolebus i uge 38.
Ligeledes er det aftalt med Samsø Redningskorps, at de varetager opgaverne med genoptrænings-, læge-, og visiteret kørsel.

Desværre er telebusordningen stadig midlertidig suspenderet.
Der arbejdes på en længerevarende midlertidig løsning samt et nyt udbud på ydelserne.

Link til pressemeddelelsen på Samsø Kommunes hjemmeside: https://www.samsoe.dk/kommunen/nyheder-og-hoeringer/nyheder/samsoe-kommune-opsiger-kontrakt-med-bents-busser

Bents Busser indstiller kørslen

Østjyllands Politi har i dag meddelt Samsø Kommune, at Bents Busser ikke længere har gyldig bustilladelse.

Da Bents Busser har varetaget telebusordningen på Samsø, er ordningen suspenderet frem til og med søndag 17. september.

Det er lykkedes at etablere et alternativt set-up med andre vognmænd således at skole-, læge-, visiteret-, og genoptræningskørslen kan opretholdes.

Grundet den meget specielle situation kan der forekomme ekstra lang ventetid.

MA-taxi opretholder almindelig taxa service som hidtil. De kan kontaktes på telefon 21 86 70 00.

Kilde: https://www.samsoe.dk/kommunen/nyheder-og-hoeringer/nyheder/bents-busser-indstiller-koerslen

 

Bemærk venligst: Ændringer af buskørsel under paradekørslen i Besser d.3.juni

I forbindelse med paradekørslen i Besser lørdag d.3.juni spærres Besser Hovedgade og Besser Smedegade for gennemkørsel fra kl. 13.30-14.00.

Det betyder, at passagerer, der skal med Telebussen fra/til Besser i ovenstående tidsrum, skal være opmærksom på at benytte busstoppestedet ved Præstegården (Alstrupvej).

For yderligere information, kontakt Samsø Bus på tlf. 72 10 80 10

OBS for perioden 25. januar – 9. februar

Vær opmærksom:

Grundet ændringer i sejlplanen for Prinsesse Isabella kan der i perioden 25. januar – 9. februar forekomme ekstra ventetid på bussen.

Nedenfor ses den ændrede sejlplan for Prinsesse Isabella. Klik på sejlplanen for at se den aktuelle sejlplan på Samsø Rederis hjemmeside.

Julekørsel 2022

Handicapkørsel i julen

Bestillinger til d. 24. december skal bestilles inden 20. december
Bestillinger til d. 31. december skal bestilles inden 29. december

Vi kører d. 24. december og 31. december kl. 6.00 – 18.00 og igen kl. 21.00 – 23.00

Telebuskørsel i julen

Køretider i julen
24. december: 7.15 – 15.30
25. december: 7.15 – 20.00
26. december: 7.15 – 22.00
31. december: 7.15 – 15.30
1. januar: 9.45 – 20.00

Bestillingstider i julen
24. december: 8.00 – 13.30
25. december: 8.00 – 16.00
26. december: 8.00 – 18.00
31. december: 8.00 – 13.30
1. januar: 10.15 – 18.00